Hvad siger du til en lounge stol udformet i genbrugt kork?
Cortica Chaise Lounge er en ligge-stol, som er designet og håndlavet af amerikanske Daniel Michalik. Stolen er lavet af ren kork, som i stolen er genbrugt fra vinpropper.
Cortica er en fuldstørrelse liggestol med rigeligt plads fra hoved til hæl. Liggestolen er lavet af kork, som er et biologisk nedbrydeligt naturligt materiale, dette gør stolen let og naturligt vandtæt (den kan også flyde). Liggestolen er også modstandsdygtig mod mug og råd.
Derfor kan Cortica liggestolen bruges både inden- og udendørs. Den buede form gør det muligt at rokke blidt fra side til side med en følelse af stor stabilitet, som giver en følelse af vægtløshed og støtte.

Add A Comment